I mange år har Zinfandel været Sauvignon Blanc underlegen i popularitet, men inden for de senere år har Zinfandel omsider fundet sin rette plads hos mange vinelskere. Vin, der er lavet på Zinfandel-druen, har generelt en god dybde i smagen, hvorfor den passer godt til lidt tungere retter. Zinfandel vine kan naturligvis have mange forskellige smagsnuancer. Til fælles har vinene alligevel, at de er velegnede til tungere vinter- og efterårsretter med kød og grøntsager. I Californien lægges vinen også ofte på fad, der kan give den lidt vaniljeagtige toner med noter af egetræ mm. Zinfandel sorten er desuden nem at holde og har ikke de store krav til dyrkningsprocessen.
Zinfandel druen bliver primært dyrket i Californien i USA, og selvom det for nogle kan klinge en smule hult med kvalitetsvine fra landet, hvor alt kan fås i Supersize, understreger vi hos Falkensten Vin, at der årligt bliver produceret et hav af gode Zinfandel rødvine i USA. Vi byder på særligt udvalgte og lækre vine fra Californien, perfekt til en hyggelig aften med venner og familie.
Da Zinfandel i mange år har været anset som en amerikansk drue, med den primære produktion af Zinfandel vin i staterne, antog man også, at druen oprindeligt kom herfra. Faktisk har forskning og DNA-analyse vist en helt anden europæisk oprindelse. Druen er nemlig oprindeligt fra Kroatien, hvor den kaldes Crljnek Kastelanski, og den er først nået til Long Island i USA i 1820’erne. DNA-analyse har desuden vist, at Zinfandel-druen er identisk med den italienske Primitivo, hvorfor man i de senere år i højere grad også er begyndt at tale om italienske Zinfandel-vine. Både på grund af det anderledes klima og dyrkningsmetoder smager den italienske Primitivo dog ofte anderledes end de californiske Zinfandel-vine.
Hvis du ser frem til en vin med en god og rund smag, der komplimenterer sommerens grillretter lige såvel som vinterens varme og krydrede retter, kan du med fordel vælge vine fra vores udvalg af Zinfandel. En Zinfandel rødvin helt perfekt til alle dem, der elsker masser af frugt og bær i deres vine, og den er desuden særligt god til dem, der normalt ikke er til for tør vin. Hvis du godt kan lide en vin med saft og kraft byder vi på imødekommende kvalitetsvine lavet på Zinfandel-druen.