Selvom Tyskland kun har hvad, der svarer til omkring en tiendedel af Frankrigs vinområder, har de tyske vinregioner alligevel opnået en vis anerkendelse, og det med god grund. Det anslås, at der dyrkes hvidvinsdruer på omkring 65% af Tysklands vinmarker, herunder størstedelen med Riesling-druen. Det er derfor heller ikke overraskende, hvorfor Riesling-druen mest af alt er kendt som Tysklands nationaldrue, kendetegnet både ved sin elegante og aromatiske smag.
Hvidvin, der er lavet på Riesling-druen, byder ofte på noter af syrlighed, sødme, blomster og honning. Selvom det ikke er en dessertvin, kan den for nogle vinelskere virke meget intens i sødmen. Den stringente stil og den høje syreholdighed giver dog en fin og velbalanceret smag.
Riesling-druen er populær blandt de fleste vinelskere, og da den netop ofte er sød, syrlig og aromatisk, er den heller ikke svær at holde af for dem, der ikke er til alt for kraftige vine.
Vi har mange forskellige Rieslingvine fra de væsentlige egne, og særligt de tyske Rieslingvine, mener vi, kan noget specielt. Tyskerne er virkelig i stand til at gradbøje sødmen i vinen på en måde, andre ikke gør. Derfor har vi særligt mange tyske Rieslingvine af højeste kvalitet, blandt andet fra områderne Mosel og Rheingau.
Derudover byder vores udvalg også på Rieslingvine fra den franske Alsace-vinregion samt fra Luxembourgs vinområder nær Moselfloden.
Generelt er hvidvin altid en god og frisk drink, der kan nydes til lette sommeretter, fisk og salater, eller blot som forfriskning på de varme dage. En god Riesling er perfekt som en frisk hvidvin til terrassehygge med vennerne, mens solen bager. Slå benene op, åbn en god Riesling og giv dig hen til de lækre smagsnuancer af blomster, sødme og syre.
Hos Falkensten Vin har vi gjort os umage for at udvælge nogle lækre kvalitetsvine til vores kunder.