GLUX WINTER EDITION ØKO 22%
Nemmere bliver gløgg ikke at lave!
Pragtfuld, yderst populær gin-gløgg, hvor du blot skal tilsætte 80 grader varmt vand - i forholdet 1-3.
Efter gåturen, efter jagten eller sammen med familien og de gode venner! til juleaftensdag vil den også være oplagt - eller som gave...
Gin-baseret gløgg fra den lille kvalitetsproducent Walcher i Italien. Den er nænsomt håndlavet, og intet er overladt til tilfældighederne. Gløggen indeholder gin fra Sydtyrol, æblejuice samt sicilianske appelsiner, grape, ingefær, grapefrugt, kanel og nelliker. Med en alkoholprocent på 22% har denne gin-gløgg en flot dybde og balance.
Årets jule-gingløgg 1/3 Glüx fra Walcher
2/3 varmt vand, ca. 80 grader
Pynt med revet appelsinskal
Tilsæt rosiner og mandler efter smag
Da grækerne ankom til Italien, blev de så imponerede over landets vinavl og de mange vinområder, at de gav Italien navnet Oenotria – vinens land. Vinproduktionen har derfor en lang historie i Italien. Allerede før grækerne var de etruskere anerkendte for deres dygtighed inden for vinfremstilling, og senere bidrog romerne til at organisere og systematisere produktionen og handel med vin.
Vinavl har spillet en vigtig rolle i det italienske landbrug gennem middelalderen og helt frem til i dag. Som i mange andre europæiske lande har kirken, med dens mange klostre, haft stor indflydelse på vinens udbredelse og udvikling. Italien har i dag omkring 792.000 hektar vinmarker spredt ud over hele landet, men de mest kendte regioner er Piemonte, Veneto og Toscana. Dog vinder områder som Apulien, Sicilien og Friuli også frem.
I 1966 grundlagde Alfons Walcher familiens destilleri "Maso" på Turmbachhof i Alto Adige i Sydtyrol. Destilleriet, som har været i familiens eje i ni generationer, ligger nær Appiano på vinruten i Alto Adige. Det var her, Alfons Walcher skabte sin første grappa og brændevin ved brug af en lille, gammeldags alambic-kedel. Walcher producerer grappa og andre spiritustyper med druer fra vinproducenten Alois Lageder, som de har samarbejdet med i mange år. Alto Adige har ideelle klimaforhold – med cirka 280 solskinsdage om året og kølige nætter – som skaber druer med en særlig kompleksitet. I dag ledes destilleriet af Alfons’ søn, Theodor Walcher, hvis ekspertise har sikret Walcher-produkternes plads i den absolutte top inden for spiritus. Familien Walcher producerer både konventionelle og økologiske produkter, og vi har især valgt at inkludere deres økologiske produkter i vores sortiment.