DOLCETTO D’ALBA LODOLI DOC Ca’ del Baio 2022
Dolcetto-druen er kendt for at blive høstet tidligt og trives godt i køligere vinmarker, enten nordvendte skråninger eller i højere højder, hvor andre druer ikke trives. I dag prioriteres frugtsødme, aroma og blødhed i Dolcetto, frem for den tørre og let grønlige karakter, den tidligere blev associeret med. Ca' del Baios Dolcetto kommer fra en vinmark, der blev beplantet i 1961. Efter en lang og kølig gæring i ståltanke, modnes vinen i nogle måneder på samme type tank for at bevare frugtkarakteren.
Vinen har en smuk violetrød farve, og i duften er den meget umiddelbar og elegant med toner af kirsebær og hindbær. Smagen byder på god sødme med en rank, sprød og elegant stil. Det er en meget klassisk Dolcetto d'Alba, hvor finesse, rankhed og frugt er mere i fokus end struktur og styrke. De ældre vinstokke tilfører dog samtidig en utrolig kompleksitet og harmoni, hvilket er sjældent for en Dolcetto. Dolcetto Lodoli vil passe fint til forretter, pålæg og salater samt pastaretter eller risotto med fjerkræ. Den serveres bedst ved cirka 16 grader.
100% Dolcetto
Alkohol: 13,5%