GSM Maison de La Villette 2022
Maison de la Villette's GSM består af 45-50% Grenache og 35% Syrah, der begge dyrkes på skråningerne mellem Pyrenæerne og Cevennesbjergene, samt 15-20% Mourvèdre fra det sydlige kystområde ved Middelhavet. Denne kombination giver vinen ikke kun den klassiske, varme Languedoc-stil, men også en aromatisk og struktureret karakter, der sikrer stor harmoni.
De tre klassiske Languedoc-druer vinificeres separat. Grenache og Syrah gennemgår traditionel afstilkning og masning før gæringen, mens Mourvèdre gæres med hele klaser. Den lange gæring finder sted på brugte franske og amerikanske træfade, og efter presning modnes de tre vine separat i seks måneder, inden de blandes. Derefter modnes den færdige vin i yderligere seks måneder på samme typer træfade. Druesammensætningen og modningsperioden kan variere afhængigt af årgangen.
Vinen har en intens, mørk rubinrød farve. Duften er koncentreret, krydret og kompleks med nuancer af solbær, modne kirsebær, blommer og sort peber. Smagen afspejler duften med toner af modne røde og mørke bær, engelsk lakrids, peber og en smule tobak. Afslutningen er præget af god tørhed, sprødhed og afrundede tanniner. Vinen er ideel til grillretter, gryderetter med rødt kød og vildt.
(GSM) 45% Grenache 35% Syrah 20% Mourvedre
Alkohol: 14%
6 mdr. på brugte træfade.