Nyhed

RUBY PORT Quinta da Trovisca

129,00 DKK

Vejl. udsalgspris 129,00 DKK


stk.


Baseret på 1 anmeldelse

RUBY PORT Quinta da Trovisca

Douro – vinregion med historie og karakter

Omkring 90 km fra Atlanterhavet begynder Dourodalen, et vinområde præget af stejle skråninger og beskyttet mod havets indflydelse af en imponerende bjergkæde, der strækker sig i nord-sydgående retning. Jorden her er en kombination af skifer og smuldrende granit – ideelle betingelser for vinavl, hvor druerne udvikler en særlig dybde og karakter.

Allerede i 1675 blev vinen fra Douro kendt under navnet Porto, opkaldt efter byen, hvorfra den blev udskibet. Gennem århundreder satte engelske, hollandske og tyske handelsfolk deres præg på udviklingen, og i dag er Dourodalen stadig synonym med portvin. Men området producerer også fremragende rød- og hvidvine, der fortjener langt større opmærksomhed end de ofte får.

Quevedo – en familie dedikeret til Douro

I mere end 130 år og fem generationer har familien Quevedo dyrket vin i Dourodalen. Som mange andre mindre producenter leverede de i årtier deres druer til de store portvinshuse i Vila Nova de Gaia. Det ændrede sig i 1993, hvor de begyndte at producere og markedsføre deres egne vine.

I dag drives vinhuset af søskendeparret Cláudia og Oscar Quevedo. Cláudia, uddannet ønolog, har ansvaret for vinfremstillingen, mens Oscar står for at bringe vinene ud til mere end 40 lande.

Familien råder over 100 hektar vinmarker og 25 hektar olivenlunde, fordelt på fem ejendomme, hvor Quinta da Trovisca er den største. Netop her arbejder de målrettet med bæredygtige dyrkningsmetoder, herunder økologisk drift og alternative måder at beskytte vinstokkene på. Får fra nabogården hjælper med at holde ukrudtet nede, og kemiske sprøjtemidler er erstattet af planteudtræk og naturlige olier.

Quevedo Ruby Port – ungdommelig friskhed og frugtig intensitet

Druerne til denne Ruby Port stammer fra en højtbeliggende parcel i 550 meters højde, hvor det køligere klima bevarer friskheden og intensiverer frugtkoncentrationen. For at understøtte vinens rene, livlige karakter har den udelukkende lagret på rustfrie ståltanke i tre år, hvilket bevarer frugtens renhed og den ungdommelige friskhed.

Farven er dyb rubinrød med violette reflekser, og duften rummer intense noter af jordbær, hindbær og ribs, suppleret af varme, letkrydrede toner. Smagen er fyldig og velafbalanceret med modne jordbær- og brombærnuancer, der afrundes af bløde, velintegrerede tanniner.

Nydes let afkølet ved 14-15°C – eller måske endda en smule koldere

Velegnet til desserter med mørk chokolade

Matcher flot til mediumkraftige, let cremede oste

Oplagt som aperitif

Quevedo Ruby Port er et eksempel på, hvordan klassisk portvin kan forenes med et moderne, friskt udtryk.


Lagerstatus: På lager