Aalto Bodegas Aalto 2022

Stykpris v/ 1 stk. 499,00 DKK Stykpris v/ 6 stk. 349,00 DKK 499,00 DKK

Spar 30%

Vejl. udsalgspris 499,00 DKK


stk.


Baseret på 1 anmeldelse

Aalto Bodegas Aalto 2022

2022 Aalto – En moderne klassiker fra Ribera del Duero

Bodegas Aalto

I 1998 fik Javier Zaccagnini, tidligere direktør for Ribera del Dueros eksportorganisation, en ambitiøs idé: at skabe en af verdens mest exceptionelle vine baseret på områdets unikke mikroklima. For at realisere visionen allierede han sig med Mariano García – en af Spaniens mest anerkendte vinmagere.

García havde i mere end 30 år været chefvinmager hos den legendariske vingård Vega Sicilia, samtidig med at han drev familiens egen vingård, Bodegas Mauro. Zaccagnini havde længe set det enorme potentiale i Ribera del Duero, som kun få producenter havde udnyttet til fulde. Nu var tiden moden til nytænkning.

Med næsten frie hænder fik Mariano García lov til at designe sit eget vineri. Resultatet blev en moderne, højteknologisk bodega bygget over fem underjordiske etager med konstante temperaturer. Anlægget er konstrueret til at flytte vinen udelukkende ved hjælp af tyngdekraften – en skånsom proces, der bevarer druernes finesse.

I de første år arbejdede Aalto udelukkende med lejede vinmarker, udvalgt efter deres exceptionelle terroir i Ribera del Duero. I dag ejer bodegaen 32 hektar af de i alt 110 hektar marker, de har adgang til. Nogle af vinmarkerne er beplantet med gamle vinstokke, mens andre er nyplantede og vil bidrage til fremtidens vinproduktion.

Hos Bodegas Aalto produceres der to vine baseret på tempranillo-druen: Aalto og Aalto PS. Sidstnævnte, "Pagos Seleccionadas", betyder "udvalgte marker" og fremstilles kun i de bedste årgange. Begge vine har siden deres første årgang opnået anerkendelse og høje ratings fra internationale vinanmeldere – en sand hyldest til Ribera del Dueros potentiale.


Lagerstatus: På lager